Ella Mariehjemmet består af en bygning i tre etager med henholdsvis 16, 17 og 17 boliger. Hver etage inddelt i mindre bogrupper. På hver etage er der – udover boliger – spise- og opholdsstue, anretterkøkken, vaskeri og personalekontor.
Desuden er der ”bibliotek”, sanserum, samt et trænings- og aktivitetsrum. I stueetagen er der en stor terrasse og 2 store altaner på henholdsvis 1. og 2. sal.
Derudover er der forstanderkontor, storkøkken, møderum, kontor til social vicevært, værksted/teknikrum og to personaleomklædningsrum m.v.
Rammerne har fokus på, at lys (både naturligt og elektrisk) har betydning for, hvordan mennesker ser og opfatter omgivelser, genstande og andre mennesker, hvilket er væsentligt for trivslen. Det er ligeledes demensvenligt med overskuelige rammer og sammenhængende sanseindtryk, hvilket kan være imødekommende, behageligt og trygt. Hvis man ikke forstår, hvor man er, skal man i det mindste umiddelbart kunne erfare, at det er et godt sted at være.
I indretningen er der lagt vægt på hjemlighed i forhold til funktion, indretning, materialevalg og farver.