hvordan bliver man beboer?

Ella Mariehjemmet er et friplejehjem, hvilket betyder at borgere i hele landet kan søge om en plejebolig på Ella Mariehjemmet.

Hvis du som borger gerne vil søge en plejehjemsplads på Ella Mariehjemmet, skal du eller dine pårørende rette henvendelse til visitationsafdelingen i din hjemkommune.

Når visitationsafdelingen i hjemkommunen har godkendt ansøgningen, sendes godkendelsen samt et økonomisk tilsagn om opholdsbetaling til Fonden Mariehjemmenes hovedkontor. Hovedkontoret fremsender huslejekontrakt og ansøgning om boligstøtte til den kommende beboer.

Beboerne skal betale husleje og forbrugsafgifter, herunder vand, el og varme. De fleste beboeres forsørgelsesgrundlag vil være pension/folkepension. Derfor vil de fleste kommende beboere være afhængige af, at få bevilget boligstøtte på samme vilkår som hvis beboeren var visiteret til et offentligt plejehjem. Prisen for at bo og leve på Ella Mariehjemmet  er på niveau med priserne på de kommunale plejehjem. Er der forskel på priserne, har dette oftest at gøre med boligernes størrelse.

Der vil være brugerbetaling for kost og servicepakke (vask af tøj, leje af linned, toiletartikler, aktiviteter).

Du og dine pårørende er velkommen til at rette henvendelse til Ella Mariehjemmet for fremvisning af bolig og til en snak om hverdagslivet i huset.

Sidebar
Sidebar
69 13 68 60 Find hjem

Kontakt